Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Rygepolitik

 

Her kan du læse Hillerødsholmskolens rygepolitik

August 2021

Hillerødsholmskolens rygepolitik

Fra 1. august 2021 er Hillerødsholmskolen røgfri i skoletiden.

Hvad er røgfri skoletid?

Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i løbet af skoledagen – i eller uden for skolens område. Røgfri skoletid gælder alle skolens elever, ansatte og gæster. Flere og flere unge anvender snus, e-cigaretter og andre tobaksrelaterede produkter og alle tobaksrelaterede produkter er omfattet af røgfri skoletid.

 

Hvorfor indføres røgfri skoletid?

Formålet med røgfri skoletid er at skabe en kultur, hvor tobak eller lignende produkter ikke er en del af skoledagen og dermed sikre, at færre børn og unge begynder at ryge.

Røgfri skoletid kan:

  • Forebygge rygestart
  • Hjælpe rygere til at ryge mindre
  • Skabe et fællesskab uden røg

Røgfri skoletid på Hillerødsholmskolen medvirker til at skabe et godt fysisk arbejds- og læringsmiljø for alle på skolen. Der må ikke ryges eller bruges substitutter, såsom snus, vapening, e-cigaret o.a.

Arbejdet med røgfri skoletid understøttes af konkrete aktiviteter målrettet eleverne gennem blandt andet SSP og relevante undervisningsforløb.

Konsekvenser ved overtrædelse af rygepolitikken

Overtrædelse af den gældende rygepolitik kan medføre konsekvenser:

  • Mundtlig advarsel

Hvis en elev overtræder skolens rygepolitik, bliver reglerne gennemgået og indskærpet over for vedkommende. Forældrene informeres herom, og der tilbydes vejledning og støtte til evt. rygestop.

  • Samtale

Ved gentagne overtrædelser indkalder skolen eleven og forældre til en samtale. Der tilbydes vejledning og støtte til evt. rygestop.

 

Hvordan kan jeg som forælder støtte op om røgfri skoletid?

Erfaringerne fra andre kommuner, der har indført røgfri skoletid er, at det er afgørende, at forældrene bakker op om røgfri skoletid. Du kan som forælder bakke op ved at tale med dit barn om retningslinjerne og være i dialog med skolen, hvis du har spørgsmål eller er bekymret for dit barn.

 

Dokumenter

Hillerødsholmskolens rygepolitik

Shape Created with Sketch.